Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

SundhedsRådet afholder informationsmøde om de nye databeskyttelsesregler

De træder i kraft fra den 25. maj 2018 og afløser den pt. gældende persondatalov.

Vores oplægsholder er Charlotte Bagger Tranberg, persondataspecialist fra firmaet Bech-Bruun i Århus.
Charlotte Bagger Tranberg vil forklare os om de nye regler. Særligt de nye regler der omhandler ændringer som vi som komplementære og alternative behandlere skal være opmærksomme på.
Det gælder naturligvis også for foreninger/skoler/støttemedlemmer.

Er der noget som din forening, skole eller du som støttemedlem gerne vil vide noget om?
Så send hurtigst muligt jeres spørgsmål til skrivtil@sundhedsraadet.dk
Jeres spørgsmål bliver videresendt til Charlotte Bagger Tranberg, og skal være os i hænde senest 21. februar, for at Charlotte Bagger Tranberg har en ærlig chance for forberede sig grundigt.

Dato: Onsdag d. 28. februar.

Sted: Kulturmaskinen lokale Andersen, Farvergården 7, 5000 Odense C.

Tid: Fra 9 – 16.

Frokost: Kan købes i Kulturmaskinens café.

SundhedsRådet er byder på morgenmad, når du kommer. Om eftermiddagen vil der også være en let forfriskning.

Udbytte af dagen: Udover den generelle information og svar på indsendte spørgsmål, udleveres en liste/oversigt over de væsentligste opgaver, som vi skal være opmærksomme på.

Bemærk at der er meget vejarbejde i Odense, så planlæg ekstra tid til parkering og ankomst til mødested.
Tilmeldingen er bindende.

Vær opmærksom på:
“Gebyret kan kun refunderes senest 14 dage før kursusstart. Ved framelding herefter uden gyldig grund opkræves et gebyr på kr. 100,-
Ved udeblivelse på selve kursusdagen uden forudgående besked opkræves yderligere et no show gebyr på kr. 400,-
I de tilfælde, hvor frameldingen påfører SundhedsRådet udgifter til forplejning, opkræves et beløb svarende til de faktiske udgifter.
Ved gyldig grund forstås pludselig opstået sygdom eller anden form for force majeure.”

 

PRIS for medlemmer af SundhedsRådet kr. 500,- pr. person - Betal her

Antal personer



PRIS ikke-medlemmer af SundhedsRådet kr. 3.000,- pr. person - Betal her

Antal personer



Hvis du, som ikke-medlem gerne vil deltage til den billige medlemspris – så er der en god mulighed!

Vi har et tilbud til alle skoler og foreninger om et prøvemedlemsskab af Sundhedsrådet.

Skoler og behandlerforeninger kan blive prøvemedlem i en 1 årig periode for kr. 1.000,-
Det vil give jer et godt grundlag for at blive ordinære medlemmer.

Så hvis du og din forening/skole kunne tænke jer at være med, betaler I blot de kr. 1.000 + kr. 500,- pr tilmeldt person.
For at blive prøve/støttemedlem, beder vi dig udfylde dette skema og sende det til os hurtigst muligt så I kan nå at komme med.

Betal for dit nye medlemskab + de deltagere der skal med til workshoppen

Antal personer + medlemskab



Om Charlotte Bagger Tranberg

Uddannelse
Ph.d. 2006
Cand.merc.jur 2000

Sprog
Engelsk, Svensk, Norsk

Charlotte Bagger Tranberg beskæftiger sig med persondataret.

Charlotte er en af Danmarks førende eksperter inden for persondataret, som hun har en ph.d.-grad i.

Hun rådgiver inden for alle områder af persondataretten – og i samspillet med anden lovgivning, fx den finansielle lovgivning og sundhedslovgivningen, og når behandling af personoplysninger sker i komplekse systemer eller ved anvendelse af nye teknologier, som fx TV-overvågning, biometri, RFID og kunstig intelligens.

Hun har indgående erfaring med praktisk gennemførelse af compliance-projekter, herunder udarbejdelse og implementering af Binding Corporate Rules (BCR) og risikovurderinger.

Charlotte har desuden mere end 10 års erfaring som underviser og forsker på universitetet.

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.

Pin It on Pinterest

Share This