Fokus på alternativ behandling på dr.dk

DR.dk har i en artikel og i en debat hvor Charlotte Yde og Stinus Lindgreen giver svar, sat fokus på alternativ behandling.

Uddrag fra artiklen

“Hvad gør man, hvis lægen har undersøgt en fra top til tå, men smerterne bare ikke vil gå væk? Eller man måske bare ikke føler, at man har det så godt, som man kunne?

Så kigger mange danskere mod alternative behandlingsformer.

Ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, så har mere end hver fjerde af de adspurgte i 2017 benyttet sig af en eller anden form for alternativ behandling indenfor det seneste år. I 2005 var det en femtedel.”

Kilde: dr.dk

Læs mere her


Indledning til debatten

“LÆS SVARENE Hvorfor tyer vi oftere til alternativ behandling ?
Flere og flere lægger sig på briksen og får enten sat nåle i, fordi de vælger akupunktur som en alternativ behandling til deres sygdomme og skavanker, eller får en gang homøopati med dråber eller piller.

Nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at vi oftere end tidligere tyer til alternative behandlingsformer, når kroppen driller.

Men spørgsmålet er, om alternativ behandling er en behandling i sig selv eller et supplement til en konventionel behandling. Og hvad skal du være opmærksom på, hvis du vælger en alternativ behandling?

De to debattører, der har svaret på spørgsmål fra brugerne, er:

Charlotte Yde, homøopat og formand for Sundhedsrådet, der er en paraplyorganisation for alternativ behandling i Danmark. Som ung slap hun af med sin ungdoms-epilepsi, da hun fik alternativ behandling. Det gjorde, at hun valgte at uddanne sig som homøopat.

Stinus Lindgreen, Ph.d. og forsker i bioinformatik og medlem af Region Hovedstaden for RV. Stiller op til Folketinget. Han er kritisk over for alternativ behandling, blandt andet fordi der ikke stilles krav om dokumentation for effekt og sikkerhed af alternativ behandling.”

Kilde: dr.dk

Debatten kan du læse her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *