Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

hammer-to-fall-1223606-1598x1062Alternative og komplementære behandlere er underlagt forskellig lovgivning på flere forskellige områder.

Formålet med denne side er både at alternative behandlere kan finde den nyeste lovgivning inden for deres område, og samtidig at  brugere af alternative behandlingsformer kan orientere sig efter behov.

Hvis du som alternativ behandler oplever problemer med lovgivningen indenfor dit område, eller hvis du som alternativ behandler har brug for vejledning i forbindelse med kontrolbesøg, er du velkommen til at kontakte os.

Læs mere om Datatilsynet

Komplementære og alternative behandlere (KAB) er omfattet af persondataloven, når oplysninger om klienter registreres.Der skelnes mellem:

  •  Ikke-følsomme oplysninger: navn, adresse, telefonnummer og fødselsdato.
  •  Følsomme oplysninger: helbredsforhold, herunder misbrug af nydelsesmidler, alkohol m.v., seksuelle forhold og væsentlige sociale problemer herunder ulykkestilfælde, selvmordsforsøg eller længerevarende arbejdsløshed, racemæssig eller etnisk baggrund,klientens politiske, religiøse eller filosofiske overbevisning.

Den alternative behandler må som udgangspunkt kun registrere følsomme oplysninger om en klient, hvis oplysningerne er relevante i forbindelse med behandlings forløbet, og klienten har givet udtrykkeligt samtykke.

Der skal foretages anmeldelse til Datatilsynet, og tilsynets tilladelse skal foreligge, inden behandling af personoplysninger påbegyndes.
Anmeldelse kan ske elektronisk via Datatilsynets hjemmeside på adressen www.datatilsynet.dk.

Krav om datasikkerhed Vær opmærksom at der træder nye krav i kraft pr. 28. maj 2018. Så hold dig opdateret!

Nye regler for whistleblowerordninger 

Læs mere om Persondataloven på Datatilsynets hjemmeside

Læs mere om Markedsføringsloven

Hvis du som komplementær og alternativ behandler (KAB’er) er i tvivl om, hvordan du må markedsføre dine ydelser, henviser vi til den forening, som repræsenterer dit fag, og har detaljeret kendskab til dit fagområde.

Vil du læse generelt om markedsføring kan du læse markedsføringsloven her.

Læs mere om Momsfritagelse

Komplementære og alternative behandlere (KAB) som opfylder bestemte krav, kan søge om momsfritagelse hos Told og Skat.

Der er to hovedkrav som skal opfyldes ved ansøgning om momsfritagelse:

  1. Der skal være tale om en behandling
  2. Den alternative behandler skal opfylde bestemte krav ift. sin uddannelse

Du kan læse mere om kravene i Told og Skats styresignal her

Obs. Nyt styresignal som træder i kraft 31-12-2012 hent her

Læs mere om RAB

RAB er en forkortelse for titlen  Registreret Alternativ Behandler. RAB  er en titel, som er  forbeholdt den enkelte behandler, f.eks. biopat RAB, kinesiolog RAB. Efter endt uddannelse skal  behandleren være medlem af en registreringsberettiget forening for at kunne opnå titlen RAB. Både foreningen og behandleren skal opfylde bestemte krav. Læs mere her

Læs om RAB  lovens og RAB bekendtgørelsens krav her

Skoler og uddannelsessteder er ikke RAB godkendte, men udbyder kurser, som kan bruges af den enkelte behandler til at blive registreret, eller til ajourføring, som er et af kravene for RAB behandlere.

E-learning

I oktober 2014 udsendte Sundhedsstyrelsen en bekendtgørelse vedrørende E-learning. I denne bekendtgørelse bliver kravene til E-learning gennemgået.

Det er vigtigt at Skoler, Foreninger og kommende behandlere der ønsker en RAB registrering har indgående kendskab til de eksakte krav der stilles fra Sundhedsstyrelsens side om E-learning. Du kan læse bekendtgørelsen her

Læs mere om Anprisningsforordningen

FAQ  for behandlere om anprisning – hvad må vi sige?

 

Hvad siger Anprisningsforordningen?

 

Er der restriktioner for hvad man må sige, når man ikke sælger produkter i klinikken og ikke har kommercielle interesser?

 

Her er det dejligt nemt, for så er man ikke underlagt anprisningsforordningen.

Så længe det ikke har et kommercielt sigte, altså at man ikke sælger produkter eller i øvrigt har kommercielle interesser i at reklamere for en given producent eller et givent/specifikt produkt, kan man anbefale diverse vitaminer/mineraler/urter/kostanvisninger mv. som passer til klientens behov – og også anbefale specifikke produkter og fødevarer til specifikke lidelser og helbredsproblematikker.

Hvornår har man kommercielle interesser?

Det har man, når man på en eller anden måde har indtægter, der er relateret til produkter/producenter. Man har altså kommercielle interesser, når man sælger produkter i sin klinik, når man er ansat i, eller er ejer af, en helsekostbutik, Matas, internet-butik, eller lignende, eller hvis man på nogen måde er aflønnet af en producent – hvis man fx arbejder som konsulent eller holder foredrag sponsoreret af en producent. Dette gælder også, når man sidder og har minikonsultationer i en helsekostbutik, eller Matas, eller via internettet (hvad enten man er aflønnet af en producent/forhandler eller gør det gratis).

Hvornår er man underlagt reglerne i anprisningsforordringen?

Ligeså snart man har kommercielle interesser, så er man ikke længere blot behandler, og man er dermed underlagt anprisningsforordningen – både i sit virke som behandler og i sit øvrige virke som fx helsekostekspedient, tester i en helsekostbutik osv. Når man er underlagt reglerne i anprisningsforordningen, skal man følge de regler og restriktioner, der er. Læs mere i nedenstående links til lovgivningen.

Når man er underlagt anprisningsforordningen, må man som behandler ikke anbefale produkters (dette inkluderer også fødevarers) sygdomsbekæmpende, helbredsoptimerende og sundhedsfremmende egenskaber. Undtaget er naturligvis de produkter, der er godkendte som naturlægemidler til at behandle specifikke problemer. Nogle kosttilskud har desuden lovlige anprisninger, som man godt må oplyse om. I henhold til disse kosttilskud er det dog ikke tilladt at anbefale fx én bestemt type c-vitamin fra firma X frem for en anden fra firma Y, idet det er på c- vitamin generelt (og ikke type- eller produktspecifikt) at anprisningen foreligger.

Hvordan tolker myndighederne lovgivningen?

SundhedsRådet har i årevis beskæftiget sig med anprisningsreglerne. For nogle år siden mødtes SundhedsRådets formand og næstformand samt en juridisk ekspert med Fødevarestyrelsens jurister for at forsøge at få klarlagt reglerne. Der har været talt en del om det på SundhedsRådets medlemsmøder efterfølgende, og der blev i 2012 udformet en quiz om lovgivningen. Der er dog stadig behov for mere lavpraktisk information om, hvorledes reglerne skal tolkes i praksis. Derfor er disse FAQ udarbejdet.

Fødevarestyrelsens udmeldinger om, hvordan vi skal agere:

 Hvis man på noget tidspunkt har sagt/anbefalet/skrevet om ernæring, vitaminer, mineraler og lægeplanters gavnlige virkning, som er ud over de fastsatte, godkendte anbefalinger og anprisninger, kan man ikke blive grønthandler eller helsekostekspedient eller være ansat hos en kosttilskudsproducent. Dette er fordi anprisningsforordningen gælder så snart der er kommercielle interesser i spil. Forordningen er til for at beskytte forbrugerne mod falske påstande i forbindelse med salg.

Omvendt gør det ikke noget, at man tidligere har arbejdet med salg eller reklame af helsekost og produkter, hvis man senere beslutter sig for udelukkende at være behandler eller skribent. Således lægges der op til, at man godt kan gå den ene, men ikke den anden vej. Og under alle omstændigheder kan man ikke gøre begge ting samtidigt – uden at være underlagt de tidligere omtalte restriktioner.

Juristerne insisterede desuden på, at der ikke er en forældelsestid. Hvis man nogensinde har sagt/anbefalet/skrevet noget som helst om ernæring, vitaminer, mineraler og lægeplanters gavnlige virkning, bliver det betragtet som anprisning, hvis man på noget tidspunkt derefter har kommerciel interesse i de fødevarer og produkter, man tidligere har omtalt. Det er ikke helt til at forstå, at der ikke er en forældelsesfrist, men sådan udlægges det fra myndighedernes side.

Må man have kommercielle interesser og være behandler på samme tid?

Ja, man må gerne have kommercielle interesser og samtidigt være erhvervsdrivende behandler. Men i den situation, er man som nævnt underlagt anprisningsforordningen – også i klinikken. Det betyder i praksis, at “anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger på fødevarer skal være i overensstemmelse med gældende EU-regler (Anprisningsforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser). Kun godkendte ernærings- og sundhedsanprisninger kan anvendes.”

 ♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦

Tak til Kirsten Hartvig, naturopath/herbalist og konsulent i Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling, for råd og vejledning i forbindelsen med udarbejdelsen af disse FAQ.

Udarbejdet i februar 2017

Vi tager forbehold for eventuelle kommende ændringer og tilføjelser.

Find anprisningsforordningen her: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/lovstof/Sider/Ernaerings-og-sundhedsanprisninger–lovstof.aspx

 

Find anprisningsvejledningen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=179944

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.

Pin It on Pinterest

Share This