Jesper Hollensberg

Jeg er uddannet heilpraktiker samt medejer og daglig leder af Nordic College of Natural Medicine, som driver bl.a. Heilpraktikerskolen og Kostakademiet. Min baggrund er bl.a. musiker, forfatter og en del år i IT-branchen.

Jeg sidder også i bestyrelsen for den homøopatiske lægemiddelproducent Allergica A/S. Jeg arbejder for at hæve kvaliteten af den komplementære og alternative behandling. Dels gennem vores egne uddannelser, hvor vi hele tiden trimmer og hæver overliggeren. Dels gennem min særlige kærlighed til undervisning i klinikdrift. Her forsøger jeg at klæde behandlere og terapeuter bedst muligt på til at optræde dels så professionelt som muligt og dels at gøre deres klinik til en forretning, de kan leve af.

Og så er jeg en stor fortaler for samarbejde – med alle de kompromiser, det måtte indebære. Hvis vi for alvor skal have naturmedicinen på landkortet i Danmark, er vi nødt til at hæve os over de uenigheder, der til tider har præget vores branche.

Pin It on Pinterest