Mie Thorsen

Bestyrelsesmedlem

Mie Thorsen

Jeg er uddannet Sygeplejerske, har en 3 årig lederuddannelse indenfor sygeplejen, reg. lægemiddelkonsulent, Healer, Heilpraktiker, Helsevejleder og har en 3 årig diplom uddannelse i english anthroposofic homeopathic medicine (en overbygning til lægeuddannelsen).

Jeg har i 22 år været sælger i forskellige medicinalfirmaer, de fleste år i Pfizer. Jeg har de sidste 5 ¾ år været ansat i Foreningen Alma som afdelingsleder for marketing og medicinsk information. Derudover driver jeg KlinikThorsen.

Jeg er bestyrelsesmedlem i Vaccinationforum, Dansk Selskab for Komplementær medicin og nu også i Sundhedsrådet. Jeg nyder at undervise og formidle, så jeg bruger en del tid på at holde foredrag.
Gennem både mit tidligere og nuværende arbejde er det blevet meget tydeligt for mig, at mange patienter ikke behandles optimalt i sundhedsvæsnet. Mange patienter føler sig ikke set, hørt og medinddraget. Jeg brænder for at forene vores etablerede sundhedssystem med det komplementære system, da jeg kan se i
mit arbejde, at det vil gavne patienterne. I medierne hører vi dagligt om alt for mange patienter, som ikke får den optimale behandling – enten pga. mangel på ressourcer, tid, uddannet personale – eller simpelthen
fordi vores sundhedssystem ikke kan tilbyde en behandling, som passer til patienten pga. et stivnet sundheds- og sygdomssyn samt uhensigtsmæssige arbejdsgange. For mange patienter føler sig ”tromlet
ned” i mødet med sundhedsvæsnet – simpelthen fordi, de ikke passer ind i de rigtige sygdoms- og behandlings-”kasser”. Det må vi kunne gøre bedre i et rigt og udviklet land som Danmark!

Lad os sætte patienten i centrum; og lad os medinddrage dem: Det er trods alt deres liv og helbred, det handler om! Vi har talt om dette i 40 år; og der er lang vej endnu. Lad os nedbryde barrieren mellem sundhedssystemet og det komplementære system; og lad os samles og finde løsninger i stedet for at holde på vores hver især. Lad os byde ind med det bedste fra begge verdener og lad patienten beslutte, hvad der
er bedst for ham/hende. Det vil jeg gerne arbejde dedikeret for.