I forlængelse af forespørgselsdebat i Folketinget den 19. maj 2022 vedrørende et dansk videns- og forskningscenter for alternativ behandling har SundhedsRådet sendt følgende brev til Sundhedsudvalget og Sundhedsordførerne i samarbejde med RAB forum.
SundhedsRådet og RAB forum er to paraplyorganisationer, der tilsammen repræsenterer 18 ud af 23 RAB-registrerende brancheforeninger for alternativ behandling samt skoler og uddannelser.
SundhedsRådet og RAB forum er begge repræsenteret i SRAB under STPS.
Vi har fulgt forespørgselsdebatten vedrørende et dansk videns- og forskningscenter for alternativ behandling med stor interesse. Udover de bidrag, vi har sendt til Sundhedsudvalget har debatten i Folketingssalen givet anledning til et par yderligere kommentarer, som vi håber, du vi tage med i betragtning ved afstemningen den 2. juni.
En omkostning eller en besparelse?
Forslaget blev først og fremmest afvist pga. manglende finansiering. Det undrer os at diskussioner om folkesundhed og sundhedsøkonomi ikke har været en del af debatten. Når 1/3 af den danske befolkning søger alternativ behandling, må man formode at det er fordi de får hjælp i en sådan grad, at de er villige til at betale ud af egen lomme. Det er altså primært de bedst bemidlede danskere, der har adgang til denne mulighed. Det er ikke særlig demokratisk, når det drejer sig om folkesundheden. 30% af danskerne er en ret væsentlig gruppe, som efterhånden er vanskelig at ignorere.
Patienter med psykosomatiske lidelser er et blot et eksempel på en gruppe, der i høj grad søger hjælp hos alternative behandlere, ofte fordi de ikke har kunne få tilstrækkelig hjælp i det etablerede sundhedsvæsen. Det er almindeligt, at disse patienter bliver tilbudt behandling for smerter og fysiske symptomer et sted og må søge hjælp til psykisk belastning et andet sted, selvom det i kraft af sin betegnelse “psyko-somatisk” ikke kan skilles ad. Her har alternativ behandling en fordel ved, at vi som udgangspunkt arbejder helhedsorienteret.
Patienterne udgør både børn, unge og voksne, som ofte ikke er i stand til at passe skole eller arbejde og dermed udgør store omkostninger for samfundet. Der er lavet flere små studier på effekten af alternativ behandling mod PTSD. Studier som er svære at finde, da Danmark ikke har en portal eller publikation til den slags.
Kan man hjælpe blot en andel af disse mennesker tilbage til en hverdag og arbejde, kan det ikke undgås at der er besparelser at hente. Et videns- og forskningscenter kunne undersøge effekten af behandlingerne, og bl.a. cost-benefit analyser kan redegøre for dets potentiale som integrativ medicin (en behandling der integreres i de etablerede tilbud).
Et andet eksempel er NADA-metoden – som er en effektiv og let anvendelig form for øre-akupunktur, der pt. benyttes enkelte steder inden for psykiatrien og på bosteder i Danmark. Metoden anvendes dog hverken systematisk eller på baggrund af danske undersøgelser. Det kunne med fordel undersøges, om NADA har potentiale til at være et generelt tilbud til fx mennesker med ADHD, angst, OCD og som støtte til afvænning af stofmisbrug og alkoholisme.
Brobygning mellem alternative behandlere og forskere
Det blev fremhævet i debatten, at der allerede har været udbudt forskningsmidler til alternativ behandling, men at puljerne blev genopslået pga. for få relevante ansøgninger.
Vi ser ikke dette som et udtryk for manglende interesse – nærmere manglende information om midlernes eksistens. Derudover en manglende brobygning mellem alternative behandlere, der står klar med projekter, og universiteterne og forskere, som kan hjælpe med at udføre et forskningsprojekt efter god videnskabelig praksis. Vi ser meget gerne at et dansk videns- og forskningscenter netop bliver denne brobygger.
Patientsikkerheden og RAB-ordningen
Patientsikkerheden har været et tilbagevendende argument for etablering af et dansk videns- og forskningscenter. Vi kan sagtens se, at et videnscenter kan give lettere adgang til viden om alternativ behandling både for patienter og læger, når de skal vurdere, hvilken behandlingsform, de skal vælge. Men vi opfordrer samtidig til, at man adskiller sager om brud på autorisationsloven og behovet for et videnscenter.
RAB-ordningen er til for at sikre patientsikkerheden. De sager der indimellem henvises til i medierne drejer sig om behandlere, der hverken er RAB-registreret eller er organiseret i foreninger. Der er altså ingen garanti for, at disse behandlere har en uddannelse, har viden om god klinisk praksis eller kender til autorisationsloven. Opgaven ligger hos Styrelsen for Patientsikkerhed i at stramme op og samtidig informere befolkningen om RAB ordningen som forbrugerens eneste eksisterende garanti for, at behandleren er uddannet og følger retningslinjerne for god klinisk praksis. Vi ser gerne RAB-ordningen styrket i form af bedre definerede krav til indhold og kvalitet i uddannelsen. Derudover er der behov for kommunikation om, hvad RAB ordningen er, og hvad den betyder for patienten.
Vi er stadig meget positive over for etableringen af et dansk videns- og forskningscenter, fordi vi ved, at vi hjælper mange mennesker hver eneste dag, men vi har ikke selv ressourcerne til at bevise det på andre måder, end at spørge vores klienter om, hvordan de har det.
Vi ønsker også mere viden og forskning for vores egen, for patienternes, for lægernes og for folkesundhedens skyld. Alternativ behandling er stødt stigende, uanset om politikerne interesserer sig for det eller ej. Hvorfor ikke undersøge det potentiale, alternativ behandling har at byde på?
Med venlig hilsen
Nana Hellsten, Formand SundhedsRådet, Formand Healerringen og Anæstesisygeplejerske
Stine Mathieu, Næstformand SundhedsRådet, Heilpraktiker og Journalist
Anette Hansen, Formand RAB forum, Formand ZoneConnection
Lotte Odsgaard, Næstformand RAB forum, Sekretariatschef Dansk Terapeuter
